Rygsmerter
og diskusprolaps

Rygsmerter, hold i ryggen, lændehold, diskusprolaps, slidgigt, smerter ved skulderblad, smerter i lænden og iskiassmerter er nogle af de problematikker, vi oftest møder i klinikken. Hos Osteopaterne i Skanderborg & Horsens er vi eksperter i at behandle rygsmerter.

De fleste danskere oplever på et tidspunkt rygsmerter. De kan fx opstå i forbindelse med en uhensigtsmæssig arbejdsstilling, overbelastning af ryggen eller ved fald. Andre gange kommer de uden kendt årsag. I de fleste tilfælde går rygsmerterne over af sig selv efter nogle uger. Men for nogle kan smerten være tilbagevendende eller kronisk, hvilket er stærkt invaliderende. Her kan osteopatisk behandling være en hjælp.

Årsager til rygsmerter

Der finde mange forskellige årsager til rygsmerter. Nogle af de mest gængse årsager er:

  • Låsninger eller fejlstillinger i kroppen
  • Afklemte nerver, fx iskiasnerven (læs mere om iskiassmerter)
  • Diskusprolaps – læs mere her (ekstern link)
  • Spændte og overbelastede muskler
  • Sportsskader (læs mere om sportsskader)
  • Uhensigtsmæssig arbejdsstilling og stillesiddende arbejde
  • Stress

Der kan også være årsager, som skal findes et helt andet sted i kroppen:

  • Nyre
  • Tarmsystemet
  • Bækkenorganerne (blære og livmoder)
  • Kredsløbsproblemer
  • Lever

EKSEMPEL:

Rygsmerter kan stamme fra en problematik i ryggen som fx låsning i ryghvirvler og afklemte nerver. I dette tilfælde vil behandlingen bestå i at løsne låsningerne, så nerven får mere plads. Derudover vil vi ud fra forundersøgelse forsøge at lokalisere en årsag til, hvorfor låsningen opstår. Det kan være uhensigtsmæssig arbejdsstilling eller en problematik et andet sted i kroppen, fx en fejlstilling i dit bækken.

Rygsmerter kan også stamme fra problemer med organsystemet, fx nyren. Dette betyder ikke, at din nyre fejler noget alvorligt. Det betyder blot at vævet omkring nyren kan være stramt, eller der er nedsat blodforsyning til området. Dette kan irritere lænderygmuskulaturen, som ligger lige ved siden af nyren, og give smerter i lænden. Herudover kan nyren give en overstimulering til brystryggen og nakken. Her vil behandlingen bestå i at løsne det stramme væv omkring nyren og dermed øge bevægeligheden og blodtilførslen i området.

Behandling af rygsmerter hos Osteopaterne i Skanderborg & Horsens

Hos Osteopaterne i Skanderborg & Horsens indleder vi behandlingen af rygsmerter med en grundig forundersøgelse for at finde årsagen til din smerter. Vi anvender en række velafprøvede diagnostiske teknikker fra osteopatien til at stille en korrekt diagnose.

Læs mere om vores manuelle behandlingsteknikker.