Hælspore
og ondt i hælen

Hos Osteopaterne i Skanderborg & Horsens er vi eksperter i at behandle hælspore, fascitis plantaris, ondt i hælen og andre smerter i foden.

Diagnosticeringen af smerter i foden kan være kompliceret, da mange strukturer kan være impliceret i problematikken. Derfor kræver det en grundigt undersøgelse af hele kroppen, da andre områder i kroppen også kan han have indflydelse på fodsmerterne. Osteopaterne i Skanderborg & Horsens er eksperter i diagnosticering og behandling af smerter i foden.

De typiske årsager til hælsmerter/fodsmerter:

  • overbelastning af svangsenen som sidder under foden
  • overbelastning eller skade på hælpude/trædepude under foden
  • overbelastning af achillesenen pga. sport
  • overbelastning af achillesenen pga. fejlstillinger i kroppen
  • låst fodrodsknogle
  • afklemning af nerve i foden
  • platfod eller hulfod
  • hormonelle forandringer i kroppen

Behandling af Hælspore og hælsmerter

Behandlingen af hælsmerter består ofte i at aflaste foden. Er der en inflammation (kroppens egen betændelsestilstand), skal denne reduceres. Er der eksempelvis tale om en låst fodrodsknogle eller andre skævheder i resten af kroppen, skal disse løsnes for at aflaste det mekaniske stress på smerteområdet.

Hos Osteopaterne i Skanderborg & Horsens anvender vi en række velafprøvede osteopatiske teknikker til at afhjælpe disse problematikker. Derudover tilbyder vi træningsvejledning, som er tilpasset din problematik i foden.

EKSEMPEL:

I nogle tilfælde kan problemer i bækken eller brystryggen være årsagen til hælspore. Dette skyldes kompenseringskæder i kroppen. Spændinger i brystryggen vil ofte skabe en rotation i kroppen. Denne rotation vil resten af kroppen forsøge at kompensere, og dermed forårsage et udadroteret ben, hvilket vil gøre at når man går, vil man afvikle mere henover indersiden af foden og skabe mere stress på svangsenen.