Tennisarm
og golfarm,
tennisalbue, golfalbue
Osteopaterne i Skanderborg & Horsens er eksperter i at behandle årsagen til tennisarm og golfarm (tennisalbue, golfalbue) og andre smerter i armen.
Tennisarm og golfarm (tennisalbue, golfalbue) betegner en overbelastningsskade af albuen på indersiden og ydersiden af albueleddet. Skaden opstår typisk i forbindelse ved gentagende og akavede hånd- og armbevægelser som ved ketchersport, golf eller i forbindelse med håndværkerarbejde og arbejde med computermus. Når vævet belastes vedvarende, irriteres vævet, og der opstår en inflammation i vævet. Dog kan man også opleve lignende symptomer uden at dyrke sport og uden at der er tale om en inflammation af senevævet. Her er det vigtigt at få undersøgt hele kroppen grundigt hos en osteopatisk behandler.
Behandling af tennisarm og golfarm hos Osteopaterne i Skanderborg & Horsens
Behandlingen af tennisarm og golfarm vil altid tage udgangspunkt i en grundig individuel forundersøgelse og diagnostisk. Hos Osteopaterne i Skanderborg & Horsens anvender vi en række velafprøvede diagnostiske teknikker fra osteopatien til at finde årsagen til tennisarm eller golfarm. Der kan være forskellige årsager, som kræver forskellige behandlingsteknikker.
Derudover rådgiver og vejleder vi dig i livsstilsændringer (fx ændrede arbejdsstillinger), kost samt træningsøvelser, som kan være med til at styrke og stabilisere sener og muskler samt øge blodcirkulationen til området.
EKSEMPEL:
Er årsagen mekanisk, dvs. inflammation i vævet, som er opstået pga. en fejlstilling i hånd, skulder eller brystkasse, vil vi anvende en række manuelle teknikker til at korrigere denne fejlstilling. Ved neurologiske årsager, vil vi arbejde med at fritlægge de nervebaner fra nakken og ryggen, som forsyner albuen. Årsagen kan også være nedsat blodcirkulation i området (vaskulære årsager). Her vil vi arbejde med at øge blodcirkulationen i området.